Mix tips til mastering
Download mix tips til mastering
Denne PDF indeholder en grundig beskrivelse af alle de ting, du bør tage hensyn til inden masteringen.
Filformat
Stereo WAV eller AIFF foretrækkes.
Opløsning
24 bits.
Sample rate
44.1 kHz eller højere. Foretag ikke selv sample rate konvertering, men lad mig gøre det.
Headroom
Mixet bør peake mellem -12 og -3 dBFS. Det svarer til mellem 12 og 3 dB signal før mixet overstyrer digitalt.
Plug-ins på masteren
Har du plug-ins på master outputtet, så eksporter en fil med og en uden master plug-ins. Limitering eller clipping af master bussen skal altid undgås.
Fade
Fade ikke selv filen, men skriv cirka hvorfra og hvortil, fadet skal være. Tag hellere for meget end for lidt med af start og slut på filen når du eksporterer.
Procedure for online mastering
Følg disse nemme trin for at komme i gang:
- Send en email til mig og bestil mastering
- Vedhæft en mp3 (under 9 Mb) til din email og få et gratis mix check før masteringen
- Upload din WAV fil via Online Mastering WeTransfer eller din egen FTP server
- Du modtager et download link til den masterede sang
- Du betaler via bankoverførsel eller PayPal efter godkendelsen
Leveringstid
Der er en gennemsnitlig leveringstid på 7 - 10 dage. Singler eller mindre projekter kan ofte fremskyndes uden ekstra beregning.
Download
Du kan nøjes med at vælge download, hvis du ikke skal brænde eller trykke cd'er og du ikke skal bruge ISRC koder til f.eks. radio eller iTunes.
Red Book master cd
Vælg en Red Book master cd, hvis du ønsker at duplikere din cd i op til 500 - 1.000 eksemplarer eller hvis du skal have ISRC koder på. En Red Book master cd skal sendes med posten eller hentes på studieadressen.
DDP master
Vælg DDP hvis du ønsker at replikere din cd i 1.000 eller flere eksemplarer. DDP er et fejlkorrigeret format, der bruges til glasmasterproduktion. DDP kan leveres på et fysisk medie eller som download, og den indeholder ISRC og andre koder.
ISRC koder
Skal din musik sælges via iTunes, så er det påkrævet med ISRC koder på din cd. Det er også en fordel hvis din musik skal spilles i radioen.
Du får tildelt første del af ISRC koden ved at ansøge hos Gramex. Den samlede kode består af de nedenstående punkter, og hver sang vil således have sin egen unikke ISRC kode til brug for senere identifikation:
DK-ABC-10-001-01 (land-udgiverkode-årstal-udgivelse-tracknummer)
Gracenote cd-databasen
Hvis du ønsker at software, som f.eks. iTunes, automatisk skal kunne læse cd'ens korrekte titel og sangnavne, så skal du tilmelde din cd til Gracenote. Du kan læse hvordan du tilmelder din cd Gracenote databasen.




